mandag den 10. marts 2008

Praktik dag 10

D. 10/3

Så var det den første dag at jeg selv skulle stå for undervisningen og lave kreativ skrivning med eleverne i Ildgruppen. Jeg lagde ud hos dem begge med en øvelse hvor man skriver en linje og så folder ned og lader den næste skrive - ligesom en foldetegning. En rigtig sjov øvelse!
Men men men… De havde store problemer med at koncentrere sig. Jeg skulle nok have startet timen med at aftale med dem hvad vi skulle nå, og hvordan vi skulle gøre det. Men jeg har desværre kun en time hver dag - mandag, tirsdag onsdag. Så det er slet ikke nok til et ordentligt forløb med kreativ skrivning. Derfor ville jeg også godt bruge tiden bedst muligt. - Men det rammer godt nok tilbage på én, hvis man haster hen over at inkludere eleverne i beslutningerne. Men alt i alt tror jeg nu det ville være blevet det samme resultat ligegyldigt hvad. Men i morgen vil jeg inddrage dem i alt vi skal lave, og så skal vi fandeme også nå det! Det burde vi kunne.

Nå. Men jeg fik da de fleste til at læse op hvilket er det største formål med forløbet. Og især 4 - 6 eleverne fik noget sjov ud af at skrive selv. Og de har fået en opgave med hjem om at tage en dyrebar ting med i morgen. Så håber jeg at deres forhold til denne ting kan lette deres fortælle- og skrivelyst. Jeg håber især at de kan komme op på et niveau af improvisations- og fortælleevne, så jeg kan improvisere en fortælling med dem. I ved, den der dramaøvelse hvor man står i rundkreds og fortæller videre på hinandens historie. Men jeg tror ærlig talt at de fleste ikke vil kunne finde på noget at fortælle…

Nå. Jeg skal have forberedt morgendagen. Glæder mig til at se om jeg kan gøre det bedre en i dag. Håber det!

Hygge herfra!
- Kåre

Ingen kommentarer: