Vinterferie - på vej mod praktikken

Nu er det så på mandag at jeg skal starte i treugers praktik på Trekronergade Freinetskole i Valby. I de første to uger skal jeg lave noget dramaworkshop med to lærere som hedder Mette og Majken. I den sidste uge skal jeg egenhændigt lave noget kreativ skrivning og grammatik med Ildgruppen. Og jeg glæder mig naturligvis ubeskriveligt! ☺
Jeg skal jo igang med at undersøge hvordan Freinets pædagogik fungerer i praksis. Og nu må det også være tid til at jeg fortæller jer om Freinets pædagogik. At skolen er baseret på lige præcis den pædagogik er jo netop en af hovedgrundene til at jeg har valgt den skole. F.eks. skaber det nogle helt nye muligheder for at indrette undervisningen på alternative måder når man går væk fra idéen om undervisning, som noget læreren skal ‘proppe’ ind i eleverne. I stedet går Freinets pædagogik ud fra en tankegang om at eleverne selv søger viden og selv finder ud af, hvordan de lærer stoffet bedst. Jeg vil her give en overordnet gennemgang af principperne i Freinets pædagogik og didaktik:

Elevdemokrati: I og med at eleverne er inkluderet i beslutningen af både det de skal lære, og hvordan skolen overordnet skal fungere, møder de en tillid til deres egne kompetencer som afspejler sig i deres motivation for at lære mere og blive bedre til de ting, de interesserer sig for.
Dette afspejles konkret i at eleverne sammen med lærerne finder frem til, hvad de vil arbejde med selv kan arbejde videre med deres projekter i en selvvalgt retning, samt at de har møder to gange om dagen; en gang om morgenen og en gang om eftermiddagen. Møderne styrer de selv. Lærerne blander sig ikke. Jeg har selv været med til et par af deres elevmøder, og det slog mig at de er meget bedre til at holde møder end nogen voksne, jeg har mødt. ☺

Projektorienteret undervisning: Freinet har et begreb han kalder ‘Arbejdsskolen’. Det betyder at man i skolen ligesom i de fleste jobs arbejder med projekter og arbejder hen i retning af at lave et produkt. Det fører bl.a. til at eleverne fordyber sig i lærestoffet, som de selv finder frem til. De lærer også kildekritik i og med at de må sortere i deres informationer.
Samtidig frigør denne arbejdsform en masse ressourcer for læreren. I og med at undervisningen ikke er centreret omkring læreren har han/hun tid til at gå rundt til de enkelte og bruge tid på at forklare dem stoffet, og hvis der opstår en konflikt er det også i modsætning til i en traditionel undervisningssituation muligt for læreren at løse denne konflikt uden at eleverne sidder og venter på at læreren (centrummet for undervisningen) vender tilbage (da eleverne selv er centrum i deres egen undervisning).
Der er en masse mere at sige om projektorienteret undevisning. Men det eksisterer jo også mange steder uden for Freinetskolerne. Så det kender de fleste vel en del til.

Tværfaglighed og blandede klasser: Der er ikke nogen deciderede klasser på en Freinetskole. I stedet er de blandet i hold på tværs af klassetrin. På Freinetskolen på Trekronergade er de blandet fra 1. - 6. klasse. Dette fører sammen med projektundervisningen til at eleverne lærer af hinanden i stedet for at være afhængige af lærerens vejledning konstant. De bruger hinandens kompetencer og hjælper hinanden når de har brug for hjælp i stedet for at sidde med fingeren i vejret i en halv time og vente på, at læreren skal få tid.
De lærer også herigennem hinandens og egne kompetencer at kende. De får meget hurtigt et blik for at nogen er gode i nogen fag og andre i andre, og ingen af delene er noge skam. De bliver ikke fastholdt på et klasse trin i deres fag bare fordi de nu er i den alder. De har en naturlig mulighed for bare at lave noget på et højere niveau hvis de har brug for det. Og så selvfølgelig ellers bare selv finde information og lærestof om hvad som helst de interesserer sig for!

Et sundt undervisningsmiljø: Her tænkes primært på det fysiske undervisningsmiljø, da der tages hensyn til det psykiske og det æstetiske igennem undervisningsformen, det æstetiske bl.a. igennem de kunstrelaterede aktiviteter eleverne beskæftiger sig med. Det er nemlig særdeles vigtigt at eleverne har tilgang til en masse forskellige udtryksformer.
Det optimale fysiske undervisningsmiljø er ifølge Freinet at der er lys nok i skolen, at der er naturlige omgivelser - optimalt set skove og enge med dyr, men ellers så meget i den retning som muligt, at der er et sundt indeklima med god udluftning og solidt byggede lokaler, at der er en mangfoldighed af ‘arbejdspladser’ med behagelige sæder og des lige.
I Freinetskolen på Trekronergade er det meget svært for dem at efterleve denne her. Der er desværre intet naturligt miljø - kun en lille have med et legehus. Der er ingen husdyr eller urtehave som ellers vil føre til endnu flere udfoldelsesmuligheder for eleverne - f.eks. kan man i hjemmekundskab følge arbejdet med måltidet igennem HELE processen. Det er fandme sejt! Nå, men det har de ikke plads til. De har også til huse i en gammel fabriksbygning som ikke er optimal, men heller ikke er vanvittig dårlig at bruge til undevisningslokaler. Til gengæld gør de meget ud af at der er en masse forskellige ‘arbejdssteder’, som især bruges til at læse i. Man kan stå, sidde, ligge på ryggen, siden og maven, slænge sig, stå på hovedet osv. på en træstol, lænestol, rullestol, madras eller i en sofa imens man læser. Det er nemlig meget få børn der ikke får ondt i røven og bliver rastløse af at sidde på en træstol dagen lang. Så ved I det! ;-)

Teori gennem praksis og evaluering: Da Freinet udviklede sine tanker omkring Folkets Skole, som han kaldte den, var det ikke med nogen bestemte teoretikere for øje. Han så på den konkrete situation han og eleverne var i og indrettede og forandrede løbende skolen i samarbejde med eleverne. Sådan skulle enhver Freinetskole også gerne fungere (Det er jo også derfor der er elevdomkrati). Der er ikke noget endemål - nogen idealistisk målsætning som er fastlagt fra starten - i Freinets teori. Det handler kun om - som enhver vel kan sige sig selv - at skabe de bedste rammer for at eleverne kan trives og lærer bedst. At finde frem til de bedste rammer og nemlig ikke en fast defineret vej. Det er altid mennesker man arbejder med, og mennesker er forskellige. Derfor er der ingen grund til at klynge sig til de former som virkede med sidste års elevgruppe, man må hele tiden evaluere om man nu er på det rigtige spor, eller om man skulle finde på noget nyt. I
Freinetskolen evaluerer de enhver proces de er igennem. Det skal jeg også i min praktik, og jeg er sikker på at det vil give mig noget ekstra med hjem at have fået mulighed for at evaluere min undervisning både med lærerne og eleverne. For hvis vi skal finde ud af om undervisningen fungerer, hvorfor så ikke bare spørge eleverne?!


Så. Det var lidt teori. Der er en del mere at sige, men det er sådan den overordede idé i Freinets pædagogik og didaktik.

Jeg tror - og nu skal jeg jo ikke være for hurtig - at jeg godt kan finde tid til at skrive en lille smule hver dag i praktikken. Så det tror jeg jeg vil gøre. Det ville også passe fint ind i min evalueringsproces at jeg helt naturligt skulle skrive noget hver dag. Så her får I en unik chance for at følge en treugers praktik på Den Frie Lærerskole dag for dag!!!
Glæder I jer? Okay. Så læs med på mandag hvor det første kapitel af min Freinetpraktik begynder!

Og så ellers rigtig god vinterferiehygge til jer der er så heldige fra Kåre!