Stilhed på Sydfyn

En stille vinterferie har det været hernede i Ollerup. For en gangs skyld har jeg ikke planlagt min ferie, men bare nydt at have tid og ro. Det kan også være nødvendigt midt i det hele engang imellem - lige at stoppe op og få vejret.
Det er en lidt underlig fornemmelse at være her i ferien, man møder ikke så mange mennesker på sin vej til og fra Brugsen (verdens navle), og stikker man hovedet ind forbi vores "nye" lækre Undergrund en aften, mødes man af tre småsnaldrede fyre, der hygger sig i ro og mag. Det normale, høje aktivitetsniveau er faldet noget i ferien, stikket er
trukket ud i en lille uges tid.
Nu drager 1. og 2. årgang i 3 ugers praktik. En stor og spændende oplevelse, forhåbentlig også en rigtig god og udviklende en af slagsen. Jeg er sikker på, at de er vokset med flere centimeter, når de kommer hjem til os igen om 3 uger. Imens skal vi på 4. årgang skrive vores faglige hovedopgave, og 5. årgang laver fortsat speciale. Om to uger er der Ollerupkursus, hvor vi skal arrangere et spændende cafémiljø og lave bar for kursisterne samtidig med at vi skal skrive vores opgaver færdig. Og nå ja, så får jeg overnattende gæster – en dejlig kollega fra sidste års årspraktik skal bo her i min lillebitte lejlighed, mens hun er på kursus. Jeg glæder mig helt vildt... men indser også, at så er freden nok forbi, så jeg må nok hellere få skrevet den opgave.
Min faglige hovedopgave begyndte med at skulle handle om medier i danskundervisningen, undervejs blev det til moderne skærmmedier, og pt. er det så yderligere indsnævret til at omhandle, hvordan mobiltelefonen og bloggen kan (og bør) inddrages i danskundervisningen. Nu må vi se, hvad det ender med:-) Det er et temmeligt nyt emne for mig, men meget spændende. Og lækkert at have tid til fordybelse.
Men nu må verdensmesteren i overspringshandlinger hellere komme tilbage til arbejdet, så jeg med god samvittighed kan feste og hygge, slæbe og slide, snakke hele natten og i det hele taget få en uge med gang i, når det bliver tid til Ollerupkursus. Vi DfL'ere egner os heller ikke til at være i ro alt for lang tid af gangen, tror jeg:-)

Lise