torsdag den 31. januar 2008
Det gør ondt!
Jeg tog fejl, det gør ondt at slås i fagugen, men ikke fordi man bliver ramt. Vi har slåsset og leget så meget at jeg knap har ku' løfte en arm, men nu, på 4. dagen, har smerterne fortaget sig så meget at jeg igen kan skrive et blogindlæg. Bortset fra smerterne har det givet mig en dejlig energi at være fysisk aktiv i dagtimerne. Tirsdag morgen gik jeg endda så vidt, at jeg besluttede mig for at stå lidt tidligere op og tage en dukkert inden dagens slåskampe. Jeg har tidligere været vinterbader i Århus, og der er ikke meget der slår den følelse og summen af velbehag i hele kroppen, når den lige har været udsat for et kuldeshock (når følelsen i fødderne er vendt tilbage).
onsdag den 30. januar 2008
Faguge
Jeg elsker lærerskolen, når vi har faguge! Alting syder og bobler, og hvor man går, kan man fornemme energien rundt omkring i lokalerne, på gangene, i spisesalen, hvor der ivrigt berettes om de forskellige holds oplevelser...
Der har været mange forskellige emner at vælge imellem, lige fra fysik til strikning. Selv har jeg i år bevæget mig ud i selv at afholde et kursus, nemlig i noget så sexet som dansk grammatik. Sammen med Mogens, også fra 4.årgang, underviser jeg ca. 15 nysgerrige, lærelystne og kritiske medstuderende, der gang på gang sætter vores viden - og ikke mindst vores evne til at sætte ord på den – på prøve. Det er hårdt! Vi er alle sammen helt færdige, når vi slæber os hjem efter en gang hardcore teori fra 9 til 15, og jeg kan pt. knap overskue at skulle i gang med at forberede dagen i morgen. Men det er noget af det mest givende, jeg har gjort på DfL. At indtage en position i klasserummet med et ansvar for, at mine skønne medstuderende får en masse ud af det, med en intention om at videregive så meget som muligt, og på en så spændende måde som muligt. At sige til og fra og holde et overblik, når spørgsmål flyver i luften, at vurdere hvornår deltagerne er klar til hvad, og hvornår nok er nok. At acceptere, at vi ikke kan svare på alle spørgsmålene og evne at jonglere med opslagsværker og flere bolde i luften, men sørge for at alle får en positiv oplevelse, og en følelse af at blive afklaret indenfor et emne, der for mange vækker trælse minder fra skoletiden og en følelse af afmagt. Det er super svært, og det er super sundt for os at stå lige i midten af alt det.
Jah – flere faguger, tak. Jeg glæder mig i hvert fald til at sidde på skolebænken næste gang, og være den, der med opbakkende smil og interesserede spørgsmål er med til at udvikle og berige mig selv og mine medstuderende.
:-) Lise
Der har været mange forskellige emner at vælge imellem, lige fra fysik til strikning. Selv har jeg i år bevæget mig ud i selv at afholde et kursus, nemlig i noget så sexet som dansk grammatik. Sammen med Mogens, også fra 4.årgang, underviser jeg ca. 15 nysgerrige, lærelystne og kritiske medstuderende, der gang på gang sætter vores viden - og ikke mindst vores evne til at sætte ord på den – på prøve. Det er hårdt! Vi er alle sammen helt færdige, når vi slæber os hjem efter en gang hardcore teori fra 9 til 15, og jeg kan pt. knap overskue at skulle i gang med at forberede dagen i morgen. Men det er noget af det mest givende, jeg har gjort på DfL. At indtage en position i klasserummet med et ansvar for, at mine skønne medstuderende får en masse ud af det, med en intention om at videregive så meget som muligt, og på en så spændende måde som muligt. At sige til og fra og holde et overblik, når spørgsmål flyver i luften, at vurdere hvornår deltagerne er klar til hvad, og hvornår nok er nok. At acceptere, at vi ikke kan svare på alle spørgsmålene og evne at jonglere med opslagsværker og flere bolde i luften, men sørge for at alle får en positiv oplevelse, og en følelse af at blive afklaret indenfor et emne, der for mange vækker trælse minder fra skoletiden og en følelse af afmagt. Det er super svært, og det er super sundt for os at stå lige i midten af alt det.
Jah – flere faguger, tak. Jeg glæder mig i hvert fald til at sidde på skolebænken næste gang, og være den, der med opbakkende smil og interesserede spørgsmål er med til at udvikle og berige mig selv og mine medstuderende.
:-) Lise
mandag den 28. januar 2008
Kåre d. 28/1 - Ja jeg må vel hellere skrive navnet øverst...
...så man lynhurtigt kan finde sin yndlings DFL blogger! ;-)
Nu er vi begyndt på fagugen hvilket betyder en uges strik for mit vedkommende. :-)
Ja ja ja ja! Jeg har både lært at lægge en maske op (selvom jeg ikke helt har lært om det egentlig hedder det), at strikke ret og at strikke vrang. Og det er eddermanemig ikke let - hvis I ikke var klar over det! Så mine fine planer med et par vanter i fødselsdagsgave i februar til kæresten bliver nok droppet. Med mindre selvfølgelig at hun kan tage til takke med hvad jeg kan nå at fremkomme med - men det kan hun jo nok ikke!!
Men JEG er i hvert fald stolt af min præstation. Strikning (igen: hedder det det?) er en test om tålmodighed! Det er ligesom at spille violin - heldigvis uden lyd. Man skal bruge en fandens masse øvelse på bare at få et eller andet brugbart ud af det. Og så når man har leget med det i nogle år, så kan man begynde på det rigtig seje indenfor strikning/violinspil... Øhm... Ja okay den blev lidt kringlet. Men halleluja! Og bedre held næste gang!
Lige nedenunder Kaminstuen, som er hvor vi sidder, er der en masse andre i gang med at "revolutionere" vores elskede Undergrund! Og det glæder jeg mig til! - Skal her også lige sige at jeg har fuldkommen tillid til undergrundsrebellernes dømmekraft og lederskab! Hil, hil!! ;-)
Aj. Det bliver fandeme lækkert at se hvad de finder på! Jeg har personligt hørt stikord som: "cafémiljø", "nymalet" og "hygge". Så længe det ikke betyder "café latte", "Andy Warhol" og "vægspejle" så lyder det som en fed idé!
Men jeg holder mig til strikkeriet. Det er simpelthen så afslappende og mega hyggeligt! Og så kan Undergrunden altid få sig nogle hønsestrikkede ølbrikker eller en hæklet ølhund!
Dejlig faguge til alle! - Kåre
Nu er vi begyndt på fagugen hvilket betyder en uges strik for mit vedkommende. :-)
Ja ja ja ja! Jeg har både lært at lægge en maske op (selvom jeg ikke helt har lært om det egentlig hedder det), at strikke ret og at strikke vrang. Og det er eddermanemig ikke let - hvis I ikke var klar over det! Så mine fine planer med et par vanter i fødselsdagsgave i februar til kæresten bliver nok droppet. Med mindre selvfølgelig at hun kan tage til takke med hvad jeg kan nå at fremkomme med - men det kan hun jo nok ikke!!
Men JEG er i hvert fald stolt af min præstation. Strikning (igen: hedder det det?) er en test om tålmodighed! Det er ligesom at spille violin - heldigvis uden lyd. Man skal bruge en fandens masse øvelse på bare at få et eller andet brugbart ud af det. Og så når man har leget med det i nogle år, så kan man begynde på det rigtig seje indenfor strikning/violinspil... Øhm... Ja okay den blev lidt kringlet. Men halleluja! Og bedre held næste gang!
Lige nedenunder Kaminstuen, som er hvor vi sidder, er der en masse andre i gang med at "revolutionere" vores elskede Undergrund! Og det glæder jeg mig til! - Skal her også lige sige at jeg har fuldkommen tillid til undergrundsrebellernes dømmekraft og lederskab! Hil, hil!! ;-)
Aj. Det bliver fandeme lækkert at se hvad de finder på! Jeg har personligt hørt stikord som: "cafémiljø", "nymalet" og "hygge". Så længe det ikke betyder "café latte", "Andy Warhol" og "vægspejle" så lyder det som en fed idé!
Men jeg holder mig til strikkeriet. Det er simpelthen så afslappende og mega hyggeligt! Og så kan Undergrunden altid få sig nogle hønsestrikkede ølbrikker eller en hæklet ølhund!
Dejlig faguge til alle! - Kåre
søndag den 27. januar 2008
åh ja!
PRAKTIKPLADSFORDELING!
Det er en mærkelig proces, lidt nervepirrende, men jeg tror det var et held for mig, at der ikke er så mange der er tossede med tysk. Det lykkedes mig at få min 1. prioritet uden at sætte vinkelslibere på albuen, så nu er den næste store udfordring indkredset og klar til at bli' bidt i røven!
Yes. Nu glæder jeg mig til den kommende uge som står på minus forberedelse, lutter faguge og for mit vedkommende fysisk aktivitet. Jeg har valgt mig på Slåskultur - Capoeira. Jeg ved uendelig lidt om det, men det skulle være noget med at danse mens man slås og uden at det gør ondt. Min motivation lå vel sådan set i, at jeg tænkte det ville være godt at bevæge sig lidt i den mørke tid og udfordringen i at være fysisk. Jeg kan faktisk ikke li' at svede, jeg er ikke god til at danse og jeg har aldrig været oppe at slås. Nu får vi se, man udvikler sig jo i mødet med det ukendte.
-MIA
Det er en mærkelig proces, lidt nervepirrende, men jeg tror det var et held for mig, at der ikke er så mange der er tossede med tysk. Det lykkedes mig at få min 1. prioritet uden at sætte vinkelslibere på albuen, så nu er den næste store udfordring indkredset og klar til at bli' bidt i røven!
Yes. Nu glæder jeg mig til den kommende uge som står på minus forberedelse, lutter faguge og for mit vedkommende fysisk aktivitet. Jeg har valgt mig på Slåskultur - Capoeira. Jeg ved uendelig lidt om det, men det skulle være noget med at danse mens man slås og uden at det gør ondt. Min motivation lå vel sådan set i, at jeg tænkte det ville være godt at bevæge sig lidt i den mørke tid og udfordringen i at være fysisk. Jeg kan faktisk ikke li' at svede, jeg er ikke god til at danse og jeg har aldrig været oppe at slås. Nu får vi se, man udvikler sig jo i mødet med det ukendte.
-MIA
onsdag den 23. januar 2008
For fanden!
Så går der sgu ligepludselig to uger inden man får afsat tid til at skrive bare en smule flere af sine evindelige tanker om, hvad i alverden man går og laver herude på lærerskolen. Men så er der til gengæld mere at skrive om.
Praktikken nærmer sig med hastige skridt. Jeg har fået endelig bekræftelse på at jeg kan komme ud på Freinetskolen i Valby. Den på Trekronergade, hvis der er nogen, der skulle kende noget til det. De har et emneforløb de første to uger under overskriften "Fart og Tempo" hvor eleverne kan vælge sig ind på forskellige værksteder. Dér får jeg tilsyneladende rig mulighed for at dele ud af alle de idéer, jeg har til mine linjefag! Det bliver de svedigste workshops! Jeg skal bl.a. lave et værksted med kreativ skrivning - én af mine største interesser! - og har endda allerede fået en idé til en introduktion: Hvis nogen kender Thorstein Thomsens digt: "Hurtigt, hurtigt sneglen kommer!" - Ja, okay. Måske lidt enkelt, men i hvert fald en god indgangsvinkel til at arbejde med fart og tempo i en lyrisk/poetisk sammenhæng. Man kan jo også inddrage noget Højholt og Turéll f.eks....
Jeg tror sagtens jeg kan få vækket deres skrivelyst, endda uden at de tror, at prosaskrivning kun er noget som særligt begavede folk kan finde ud af. Jeg kan tydeligt huske min idé om forfattere da jeg gik i femte klasse. Det var sådan nogen der sagtens kunne sidde og finde på og skrive løs hver eneste time af deres liv. Og desuden havde de altid vidst at de skulle være forfattere.
Det dræber virkelig skrivelysten hvis man tror, at der skal noget særlig til for at kunne skrive. Jeg håber at de alle vil finde ud af, at det ikke er nogen sag!
Men som sagt har jeg ingen betænkning i den retning. For det er jo for fanden en Freinetskole jeg kommer ud på! Og for dem der ikke ved hvad en Freinetskole er, så skal I bare følge med hér, når jeg fortæller om min praktik i uge 9 - 11. Men mon ikke jeg får sneget et par ord om denne fantastiske pædagogiske retning ind i nogle indlæg inden da.
Pæne hilsener herfra! :-)
- Kåre
Så går der sgu ligepludselig to uger inden man får afsat tid til at skrive bare en smule flere af sine evindelige tanker om, hvad i alverden man går og laver herude på lærerskolen. Men så er der til gengæld mere at skrive om.
Praktikken nærmer sig med hastige skridt. Jeg har fået endelig bekræftelse på at jeg kan komme ud på Freinetskolen i Valby. Den på Trekronergade, hvis der er nogen, der skulle kende noget til det. De har et emneforløb de første to uger under overskriften "Fart og Tempo" hvor eleverne kan vælge sig ind på forskellige værksteder. Dér får jeg tilsyneladende rig mulighed for at dele ud af alle de idéer, jeg har til mine linjefag! Det bliver de svedigste workshops! Jeg skal bl.a. lave et værksted med kreativ skrivning - én af mine største interesser! - og har endda allerede fået en idé til en introduktion: Hvis nogen kender Thorstein Thomsens digt: "Hurtigt, hurtigt sneglen kommer!" - Ja, okay. Måske lidt enkelt, men i hvert fald en god indgangsvinkel til at arbejde med fart og tempo i en lyrisk/poetisk sammenhæng. Man kan jo også inddrage noget Højholt og Turéll f.eks....
Jeg tror sagtens jeg kan få vækket deres skrivelyst, endda uden at de tror, at prosaskrivning kun er noget som særligt begavede folk kan finde ud af. Jeg kan tydeligt huske min idé om forfattere da jeg gik i femte klasse. Det var sådan nogen der sagtens kunne sidde og finde på og skrive løs hver eneste time af deres liv. Og desuden havde de altid vidst at de skulle være forfattere.
Det dræber virkelig skrivelysten hvis man tror, at der skal noget særlig til for at kunne skrive. Jeg håber at de alle vil finde ud af, at det ikke er nogen sag!
Men som sagt har jeg ingen betænkning i den retning. For det er jo for fanden en Freinetskole jeg kommer ud på! Og for dem der ikke ved hvad en Freinetskole er, så skal I bare følge med hér, når jeg fortæller om min praktik i uge 9 - 11. Men mon ikke jeg får sneget et par ord om denne fantastiske pædagogiske retning ind i nogle indlæg inden da.
Pæne hilsener herfra! :-)
- Kåre
tirsdag den 22. januar 2008
Suk eller juhu
Enhver, der har haft berøring med Den frie Lærerskole, kender til det. Midt i at man er ved at drukne i aktiviteter, som Kåre også skriver, spændende og vigtige men også tidskrævende og hjerteblodssugende, ender man pludselig, uden helt at vide hvordan, midt i et nyt.
Jeg hedder Lise og går på 4. årgang, og som en af de lidt mere erfarne DFL’ere burde jeg efterhånden kende faresignalerne. Man kommer gående, en sen aften, på en tilsyneladende øde og mørk skole, på vej ned for at kopiere til morgendagens undervisning, da et par røgskyer afslører liv ved indgangen til skolen. Et ”det er Lise, hun har også en blog” burde have fået mig til at vende om, men naiv som jeg er, går jeg direkte i fælden. Og jeg fornægtede, at jeg nogensinde ville melde mig til mere, og at jeg i hvert fald ikke havde tid og energi til at sidde og skrive til denne blog.
Men her sidder jeg nu! Lidt skriveri kan da godt lige klemmes ind, trods alt. Men også kun fordi det er så vigtigt at fortælle vores historier hernede på Den frie Lærerskole. Fordi vores historier, lige som vores måde lave læreruddannelse, er noget unikt og ret fantastisk. Dermed ikke sagt at det altid er rosenrødt, og jeg ikke til tider er ved at gå til over skolen, menneskene, livet hernede. Men fordi det på trods af alt det, og måske især i kraft af alt det, der nogle gange trækker tænder ud, er noget ganske særligt at være studerende her.
Jeg begyndte her i 2004, meget ung synes jeg nu – nogle gange kan det være svært at huske mig selv før jeg begyndte. Meget idealistisk tror jeg, at jeg var, midt i en masse oplevelser med livet, som krævede energi, men som ikke konkurrerede med skolen om mit fokus. For jeg var ganske sikker på, at det var her, jeg skulle blive lærer. Det har jeg vidst, siden jeg selv gik på efterskole, faktisk vidste jeg allerede før, at jeg ville være lærer (der var dog engang, jeg ville være balletdanser og siden landmand), men det var på Rudkøbing Efterskole, at jeg blev præsenteret for Den frie Lærerskole og besluttede mig for, at der skulle jeg hen. Derfor var jeg også en af de meget unge, da jeg endelig blev gammel nok til at begynde her. ”Ventetiden” som jeg opfattede den som, blev brugt på at tage en studentereksamen og få noget erfaring med at undervise.
Her på den anden side af årspraktikken begynder det hele ligesom at give mening. Jeg er tæt på slutningen, men også så langt fra at jeg kan nå at lære enormt meget endnu. Jeg føler en større sikkerhed i forhold til mig selv som underviser, mine medmennesker og min skole. Og alligevel føler jeg mig enormt ydmyg overfor livet og det enormt værdifulde erhverv det er, at få lov til at undervise andre mennesker.
Det er noget af det, jeg gerne vil bruge denne blog til at fortælle om…
Derudover vil jeg også gerne bruge den til at fortælle om min travle men sjove hverdag. Som for eksempel at jeg lige nu er ved at forberede en faguge, hvor en medstuderende og jeg skal undervise et hold studerende i dansk grammatik, men at jeg har haft mareridt om, at det var matematik, jeg skulle undervise i, uha uha. Om hvordan det af uransaglige årsager ofte lykkes mig at ødelægge et eller andet (spørg min praktikskole, det har været dyrt at have mig!), senest en computer i medie – ved at prøve at genstarte den! Om hvordan mine gamle kolleger kommer på det ene kursus efter det andet hernede, og sikke en fest det er! Om hvordan det er at synge koncert med skolens kor, når man ser, at ens dejligste venner bliver rørt (næsten til tårer) og få en dejlig oplevelse. Og om hvordan det nogle gange kan være meget svært at nå at lave alle sine lektier, når man pludselig finder på alt muligt, det her blogskriveri for eksempel :-)
Jeg hedder Lise og går på 4. årgang, og som en af de lidt mere erfarne DFL’ere burde jeg efterhånden kende faresignalerne. Man kommer gående, en sen aften, på en tilsyneladende øde og mørk skole, på vej ned for at kopiere til morgendagens undervisning, da et par røgskyer afslører liv ved indgangen til skolen. Et ”det er Lise, hun har også en blog” burde have fået mig til at vende om, men naiv som jeg er, går jeg direkte i fælden. Og jeg fornægtede, at jeg nogensinde ville melde mig til mere, og at jeg i hvert fald ikke havde tid og energi til at sidde og skrive til denne blog.
Men her sidder jeg nu! Lidt skriveri kan da godt lige klemmes ind, trods alt. Men også kun fordi det er så vigtigt at fortælle vores historier hernede på Den frie Lærerskole. Fordi vores historier, lige som vores måde lave læreruddannelse, er noget unikt og ret fantastisk. Dermed ikke sagt at det altid er rosenrødt, og jeg ikke til tider er ved at gå til over skolen, menneskene, livet hernede. Men fordi det på trods af alt det, og måske især i kraft af alt det, der nogle gange trækker tænder ud, er noget ganske særligt at være studerende her.
Jeg begyndte her i 2004, meget ung synes jeg nu – nogle gange kan det være svært at huske mig selv før jeg begyndte. Meget idealistisk tror jeg, at jeg var, midt i en masse oplevelser med livet, som krævede energi, men som ikke konkurrerede med skolen om mit fokus. For jeg var ganske sikker på, at det var her, jeg skulle blive lærer. Det har jeg vidst, siden jeg selv gik på efterskole, faktisk vidste jeg allerede før, at jeg ville være lærer (der var dog engang, jeg ville være balletdanser og siden landmand), men det var på Rudkøbing Efterskole, at jeg blev præsenteret for Den frie Lærerskole og besluttede mig for, at der skulle jeg hen. Derfor var jeg også en af de meget unge, da jeg endelig blev gammel nok til at begynde her. ”Ventetiden” som jeg opfattede den som, blev brugt på at tage en studentereksamen og få noget erfaring med at undervise.
Her på den anden side af årspraktikken begynder det hele ligesom at give mening. Jeg er tæt på slutningen, men også så langt fra at jeg kan nå at lære enormt meget endnu. Jeg føler en større sikkerhed i forhold til mig selv som underviser, mine medmennesker og min skole. Og alligevel føler jeg mig enormt ydmyg overfor livet og det enormt værdifulde erhverv det er, at få lov til at undervise andre mennesker.
Det er noget af det, jeg gerne vil bruge denne blog til at fortælle om…
Derudover vil jeg også gerne bruge den til at fortælle om min travle men sjove hverdag. Som for eksempel at jeg lige nu er ved at forberede en faguge, hvor en medstuderende og jeg skal undervise et hold studerende i dansk grammatik, men at jeg har haft mareridt om, at det var matematik, jeg skulle undervise i, uha uha. Om hvordan det af uransaglige årsager ofte lykkes mig at ødelægge et eller andet (spørg min praktikskole, det har været dyrt at have mig!), senest en computer i medie – ved at prøve at genstarte den! Om hvordan mine gamle kolleger kommer på det ene kursus efter det andet hernede, og sikke en fest det er! Om hvordan det er at synge koncert med skolens kor, når man ser, at ens dejligste venner bliver rørt (næsten til tårer) og få en dejlig oplevelse. Og om hvordan det nogle gange kan være meget svært at nå at lave alle sine lektier, når man pludselig finder på alt muligt, det her blogskriveri for eksempel :-)
mandag den 21. januar 2008
Erik: Sidder i Medie-lokalet og tænker på ugens første dag
Sidder i Medielokalet efter det første møde i Mac-bruger-gruppen på DfL.
Jeg har siden starten på sidste semester villet starte en gruppe, der kunne dele viden om deres Mac-computere. Jeg håber lidt på, at mine medstuderene kan lære at bruge deres computer mere og til mere. Så vi alle kan bruge IT mere i undervisningen.
Den digitale revolution er på vej på DfL(verden i følge Erik). Der har det sidste semester være meget snak, samtale, møde og lidt handling på IT-området(eller rettere IKT som det hedder hernede på Sydfyn(jeg elsker akronymer ingen ved ved hvad betyder)).
Der er næsten en projektor i alle lokaler(ca. 10%), men vi har et SMART-board. Nå nok sarkasme. Men det er virkelig en spændende tid. Teknologisk omstrukturering og forandring af "læringsrummet".
Tanker om indlæring, læring, viden og undervisning er i forandring. Vi plejer at sige, DfL er i en osteklokke. Men selv det tykkeste osteglas kan ikke holde IT-en og den digitale verden væk fra Ollerup.
Lad os se, hvad der sker...
Der er mange ord, brok og gode intentioner... Men det der gør dette så spændende er, at jeg som studerende er med til at skabe denne udvikling, som jeg hungrer efter.
Det er det vildeste.
Jeg er med til, at experimentere i undervisningen ved at bruge blogs, SMART-board og fil deling over nettet.
Hvis der skal ske noget på DfL, skal man som studerende tage initiativ. Og det er der så en plads og en kultur for. Det er ikke nemt og vi kommer ikke sovende til det. Der er osse fantastiske ideer der ikke bliver til noget. Men alt vi gør har vi selv været med indenover. Tit er det ikke nok, syntes vi, men vi kan påvirke vores skole og vores uddannelse direkte.
Hmmm...
Sov godt! Og Drøm sødt...
PS. Drømmer din computer om digitale får?
Jeg har siden starten på sidste semester villet starte en gruppe, der kunne dele viden om deres Mac-computere. Jeg håber lidt på, at mine medstuderene kan lære at bruge deres computer mere og til mere. Så vi alle kan bruge IT mere i undervisningen.
Den digitale revolution er på vej på DfL(verden i følge Erik). Der har det sidste semester være meget snak, samtale, møde og lidt handling på IT-området(eller rettere IKT som det hedder hernede på Sydfyn(jeg elsker akronymer ingen ved ved hvad betyder)).
Der er næsten en projektor i alle lokaler(ca. 10%), men vi har et SMART-board. Nå nok sarkasme. Men det er virkelig en spændende tid. Teknologisk omstrukturering og forandring af "læringsrummet".
Tanker om indlæring, læring, viden og undervisning er i forandring. Vi plejer at sige, DfL er i en osteklokke. Men selv det tykkeste osteglas kan ikke holde IT-en og den digitale verden væk fra Ollerup.Lad os se, hvad der sker...
Der er mange ord, brok og gode intentioner... Men det der gør dette så spændende er, at jeg som studerende er med til at skabe denne udvikling, som jeg hungrer efter.
Det er det vildeste.
Jeg er med til, at experimentere i undervisningen ved at bruge blogs, SMART-board og fil deling over nettet.
Hvis der skal ske noget på DfL, skal man som studerende tage initiativ. Og det er der så en plads og en kultur for. Det er ikke nemt og vi kommer ikke sovende til det. Der er osse fantastiske ideer der ikke bliver til noget. Men alt vi gør har vi selv været med indenover. Tit er det ikke nok, syntes vi, men vi kan påvirke vores skole og vores uddannelse direkte.
Hmmm...
Sov godt! Og Drøm sødt...
PS. Drømmer din computer om digitale får?
Abonner på:
Opslag (Atom)