søndag den 27. januar 2008

åh ja!

PRAKTIKPLADSFORDELING!
Det er en mærkelig proces, lidt nervepirrende, men jeg tror det var et held for mig, at der ikke er så mange der er tossede med tysk. Det lykkedes mig at få min 1. prioritet uden at sætte vinkelslibere på albuen, så nu er den næste store udfordring indkredset og klar til at bli' bidt i røven!
Yes. Nu glæder jeg mig til den kommende uge som står på minus forberedelse, lutter faguge og for mit vedkommende fysisk aktivitet. Jeg har valgt mig på Slåskultur - Capoeira. Jeg ved uendelig lidt om det, men det skulle være noget med at danse mens man slås og uden at det gør ondt. Min motivation lå vel sådan set i, at jeg tænkte det ville være godt at bevæge sig lidt i den mørke tid og udfordringen i at være fysisk. Jeg kan faktisk ikke li' at svede, jeg er ikke god til at danse og jeg har aldrig været oppe at slås. Nu får vi se, man udvikler sig jo i mødet med det ukendte.
-MIA

Ingen kommentarer: