Kåre d. 8/1 2008

Så. Tilbage fra juleferien, som heldigvis for os nye studerende er blevet forlænget med en uge i år. Det gør håret en hel del lettere at bære rundt på efter årsskiftets fejring. ;-) Der er nu gået et halvt år, siden jeg startede på Den Frie Lærerskole, og nu har jeg haft tre ugers ferie til at summe i. Tid til at gøre status.

Før jeg begyndte hernede, sørgede jeg for at skære alt fra. Alle tidligere forpligtelser. Politik, aktivisme, noget lokalradio jeg var igang med, computerspil, TV osv. Jeg sørgede for at kunne hellige mig mit studie og mine “vigtigere” interesser helt og holdent. En god plan. Men! Det holdt ikke… Da jeg ikke kunne undgå, at fællesskabet og engagementet omkring lærerskolen antændte en rastløs trang i mig til at arbejde med på samtlige af de progressive og spændende initiativer, som præsenteredes efterhånden, samt at engagere mig med ligeså stor energi i alle de så ulideligt smukke og dejlige mennesker, var der ikke tid nok i mit døgn til de ting, jeg blev nødt til at nå.

Det er en gammel historie, har jeg fået fortalt. Mit første efterår blev en konstant omskiften imellem begejstret deltagelse i diverse meget relevante og meget spændende projekter med mig selv i rollen som den, der gerne ville se sig selv som uundværlig, og på den anden side sporadiske nedture over ikke at få hverdagen til at hænge sammen endnu. - Et efter sigende velkendt symptom på at have trådt ind i den såkaldte osteklokke vi kalder Den Frie Lærerskole. Og årsagen: Der er for mange ting at gå op i. Simpelthen. Du kan ændre det, du vil lige nu. Lige netop i dag kan du gøre en meget konkret indsats for at gøre dit eget liv mere rigt. Det er meget fristende at afsætte tid til.

Men det er nu ikke hele sandheden. For det er ikke kun dig selv, det handler om. Og der var noget med, at jeg var blevet genstand for en mærkværdig interesse hos min familie, da jeg i, hvad der vist var omtrent den trettende spørgerunde om min nye uddannelse, igen havde sagt “os” og ikke “dem” om lærerskolen. “Her hos os…” og ikke: “Der hos dem…”. Som om andre studerende ikke føler sig hjemme på deres skole. Måske. Der er i hvert fald noget med tilhørsforholdet. Det er sgu vores skole! :-)

Nå. Men altså et yderst spændende, men lettere stresset efterår. Og så er der måske ikke så meget mere at sige til det. For der er intet afsluttet. Alting er stadig kun lige begyndt. Og jeg suger til mig af det hele, samtidig med at jeg glæder mig til ethvert fag, jeg skal have senere hen, og selvfølgelig til praktikken. Både treugers- og årspraktikken. Der er så meget, jeg brænder for!
Og så nu: En tiendedel af ens uddannelse. Hmm… Måske kommer det alligevel til at gå for hurtigt. Men under alle omstændigheder bliver det i hvert fald ikke kedeligt. Jeg kan mærke, at jeg lærer noget. Nu har jeg også tid til at lægge mærke til det. Har haft nogle uger et andet sted i landet og i mit liv, og nu er jeg tilbage på det sted, hvor, hvilket jeg flere gange har yndet at fortælle både til mig selv og andre, jeg allerhelst vil være. Og efter et sådant afbræk, som julen er, føles lærerskolen nu som en blød dyne af tryg hverdag, man falder ned i efter sin - desværre - hektiske ferie.

Det var så en lille appetiser. Håber I vil læse med, når vi kommer med flere fortællinger om lærerskolen!

Lige til sidst må jeg vel fortælle lidt om bloggen her:
Det er meningen, at jer, der besøger vores blog, kan få et indtryk af, hvordan det er at gå på Den Frie Lærerskole. Vi er nogle stykker, der løbende vil fortælle om vores liv her på skolen. Jeg selv hedder Kåre og går på 1. årgang. Dvs. at jeg lige er startet her i sommers. De andre indlæg vil blive skrevet af andre årgange, så I kan få et bredt indtryk af livet på Den Frie Lærerskole. God fornøjelse!